MUSIK

Elsker du at skabe magiske øjeblikke gennem musik? Vil du begejstre et ellevildt publikum, når du står på scenen sammen med dit efterskoleband. Så skal du vælge profilfaget musik.

Hvad enten du er nybegynder eller en erfaren musiker, er musik på Vesterlund Efterskole noget for dig. Sammen med vores konservatorieuddannede musiklærere, har vi skabt de bedste rammer for at udvikle og dygtiggøre dig musikalsk, hvad enten du synger eller spiller et instrument.

I efteråret skal du sammen med resten af elevholdet opsætte et musikshow, hvor skolens sammenspilshold spiller musikken, mens resten af elevflokken synger i det store kor eller danser på dansegulvet. En helt igennem fantastisk og gennemført musikalsk forestilling, hvor vi løfter i flok, og hvor alle bliver en uundværlig brik.

Arbejdet påbegyndes allerede fra skoleårets start. I sangtimerne og på fastlagte dage, øver hele elevholdet som ét stort kor. Samtidig begynder sammenspilsholdene at indøve deres musiknumre. I november kulminerer det hele, hvor alle puslespillets brikker falder på plads i en forestilling af særlig høj kaliber.

Sanger og solist
Har du altid ønsket dig at stå på en scene og fyre de vildeste soul-fraseringer af foran et ellevildt publikum? Så er der gode nyheder, for på Vesterlund Efterskole får du mulighed for at nå ud over scenekanten med din sang. I løbet af efteråret arbejder hele skolen med årets musikshow, hvor du kan stille op som solist. Derigennem bærer du sammen med sammenspilsholdene et stort ansvar for musik-kens udtryk til elevholdets musikshow. Du kommer til at indtage scenen og stå i front.






SAMMENSPIL

Synes du, det er fedt at fyre den af sammen med dit efterskoleband? I sammenspil spiller vi de fedeste toner af både aktuelle kunstnere og de gamle klassikere. Om du er en garvet musiker eller du aldrig har spillet musik med andre, betyder det ingenting. Det eneste vi i valgfaget sammenspil forventer af dig er, at du brænder for musikken og elsker at spille sammen med andre.

I efteråret øver vi op til det første store fællesprojekt i form af skolens musikshow. Her kommer du til at spille en afgørende rolle i musikkens udtryk i en enorm produktion bestående af lyd, lys, scenografi, dans, kor og masser af energi foran hundredvis af mennesker.

Herudover vil du i foråret skulle optræde på Bråskovgård Musikfestival og Vesterlund Efterskoles egen festival, Open Air, hvor vi inviterer forældre og søskende til en hyggelig eftermiddag i musikken tegn.



Adresse


Vesterlundvej 33, 7323 Give

Telefon


75 73 61 11